To lækre geder

Mohairgeden (Angoraged).

Mohairgeden, i de fleste andre lande kaldet angorageden, stammer fra Centralasien, Kina, Afghanistan og Iran. I Danmark kaldes de Mohairgeder, for at deres ham ikke forveksles med klippet fra angorakaniner, som i sagens natur er temmelig meget anderledes.

Da tyrkerne i 1200-tallet kom til Ankara regionen, medbragte de mohairgeder. Navnet Angora stammer fra navnet Ankara. Ankara blev kendt for at have de bedste fiberproducerende Angorageder(mohairgeder).  I mange år beholdt man gederne indenfor Tyrkiets grænser. Kun garn og færdigvarer blev eksporteret indtil 1830'erne, hvor rå mohair første gang blev eksporteret. Allerede i 1839 havde briterne lært at spinde garn fra rå mohair, hvorefter Tyrkiet begyndte at producere store mængder af rå mohair for Storbritannien. For at imødekomme den store efterspørgsel efter rå mohair fra Storbritannien, krydsede de racerene angorageder med den tyrkiske lokale ged. Så tidligt som i 1863 var der meget få racerene angorageder i Tyrkiet. Nogle racerene dyr var imidlertid eksporteret til Sydafrika, USA og Australien mellem 1838 og 1857, men alle geder, der blev eksporteret efter 1860, var krydset med de tyrkiske geder. I dag er verdens førende mohair producenter Sydafrika, USA, Australien og New Zealand.

I dag opdeler vi mohairgederne i texansk, sydafrikansk og asiatisk.  Af disse er de to første bedre med hensyn til både mohairmængde og kvalitet. Den texanske er mere lanolinholdig og kan derfor fremstå mere ”snavset” end de andre. Størstedelen af de danske mohairgeder er en kombination af disse tre typer. Kun ganske få dyr er 100% en af typerne. Primær årsag til kombinationen er det forholdsvis lille antal mohairgeder vi har i Danmark. I en rundspørge der er lavet i 2021 er der ca. 300 mohairgeder, hvoraf knap halvdelen er M3 status og enkeltdyrsregistreret, så de kan vises frem på skuer og indgå målrettet i avlen.

I Danmark kom de første mohairgeder til landet fra blandt andet New Zealand i 1987. I. Disse var af den Australsk-asiatiske linje og den mohairged der lignede den oprindelige mohairged mest. Den var stort set uden fedt i pelsen og var derfor altid fin ren og hvid. Den var frugtbar, men producerede ikke voldsomt meget mohair. Midt i 90’erne fik vi i Danmark mulighed for at importere mohairgeder af Texas- og Sydafrikansk linje, igen via New Zealand. Disse typer var knap så frugtbare, men kunne levere dobbelt så meget mohair og af finere kvalitet. Den Sydafrikanske mohairged var absolut den bedste. Importen forgik også som embryoner. Det var et enormt avlsarbejde der blev gjort dengang. Desværre er flere af de store avlere i dag gået bort eller ophørt med gedehold, hvilket afspejler sig i det lave antal dyr.

Vi er en gruppe avlere der arbejder hårdt på at tilføre avlen nyt blod ved ny import. Vi håber det lykkes i 2021.